Ofte stillede spørgsmål
Hvordan forløber den første samtale?
Første gang er fokus at lære dig at kende. Jeg har kort noget praktisk, der skal udfyldes, og derefter kommer vi stille og roligt ind på det, der fylder for dig. For det meste når jeg ved første samtale også at introducere min tilgang samt enkelte strategier.
Hvordan skal jeg forberede mig?
Det er ikke nødvendigt at forberede noget til første samtale. Det kan dog være fint at gøre sig overvejelser om mål og ønsker for terapien.
Hvor mange gange skal jeg komme?
Dette er et spørgsmål, jeg ofte møder. Udgangspunktet for kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, er at arbejde med nogle strategier, som man hen ad vejen kan arbejde videre med selv. Det betyder, at man ikke behøver være helt i mål, når terapien udfases, men at man har tiltroen til, at man selv kan arbejde videre med strategierne. Når det er sagt, er der stor forskel på, hvor mange samtaler, man har brug for. Gennemsnittet ligger på ca 10 samtaler.
Må jeg tage nogen med til samtalen?
Det er altid helt okay at have andre med til samtalen. Vi vurderer løbende, hvad der fungerer bedst og giver mening for den enkelte. Når jeg har børn i forløb, er det meget forskelligt, om de ønsker at have forældre med under hele samtalen, eller om det er fint, at forældrene er med i starten og/eller slutningen af samtalen.